Gamle Sortedam du er min skole
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag vågner jeg op,
Jeg springer ud af min seng, og jeg strækker min krop
Pakker tasken, op på cyklen og jeg suser af sted - langs søens bred.
Si’r go’morgen til de venner, som jeg møder på min vej
Og i klassen hilser læreren på de andre og mig
Klokken ringer, og jeg smiler, jeg skal lære mange fag – i venners lag.
For på Sortedam, der går jeg i skole
Jeg bli’r guld hver gang, jeg kommer herhen
Gamle Sortedam, du er min skole
Kom og hør min sang
Du er min ven
Jeg skal regne, skrive, læse, det er nyttigt tidsfordriv
Og i pausen kan jeg springe rundt i klatrestativ
Spille fodbold, lege fange, jeg er lykkelig, når jeg står – i skolens gård.
Jeg har venner og veninder, der betyder alt for mig
De kan fjolle, de kan trøste, de kan hjælpe mig på vej
Og de voksne i min klasse gi’r mig plads så jeg kan gro – på Østerbro
For på Sortedam, der går jeg i skole
Jeg bli’r guld hver gang, jeg kommer herhen
Gamle Sortedam, du er min skole
Kom og hør min sang
Du er min ven
Der er gallafester, emneuger, skolens fødselsdag
Alle festligheder fejrer vi, og hejser skolens flag
"Vi vil plante et træ", den har jeg sunget gang på gang – en fælles sang
Ti års skolegang forsvinder, tiden drøner jo af sted
Op i niende, så eksamen, bare jeg får det hele med
Jeg skal kaste karameller, sprøjte vand og klæ’ mig ud – det sidste skud.
For på Sortedam, der går jeg i skole
Jeg bli’r guld hver gang, jeg kommer herhen
Gamle Sortedam, du er min skole
Kom og hør min sang
Du er min ven