Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Energidrik

Energidrik

Baggrund

Forbrugerrådet anbefaler, at børn og unge under 18 år ikke drikker energidrik. I den alder er hjernen under stor udvikling, og den er derfor langt mere følsom overfor koffein, end voksnes hjerner er. 

Grænsen for, hvornår børn og unge får bivirkninger af koffein, er langt lavere end for voksne. For børn på 10 år er grænsen allerede ved 1 dåse med 25 cl energidrik. Unge på 16 år når grænsen ved 2 dåser.

Bivirkningerne for børn og unge under 18 år er uro, irritabilitet, nervøsitet, angst og søvnløshed. Derudover er det muligt, at hjerneudviklingen påvirkes af koffein

På Sortedamskolen oplever lærerne, at elever, der indtager for meget energidrik, bliver påvirket i undervisningssituationen.

Princip

Eleverne må ikke drikke energidrikke i skoletiden. Hvis eleverne overtræder forbuddet, håndteres det som andre situationer, hvor skolens ordensregler overtrædes.

(Personalet bør ikke indtage energidrikke i skoletiden).

 

Vedtaget på skolebestyrelsesmøde d. 23.09.20

 

 Sheku Jalloh                                 Xenia Bennedsen  

Formand                                        Referent