Overordnet forståelse af mobning

Mobning kan forstås som gentagende udstødelseshandlinger, der opstår i ét eller flere af skolens fællesskaber. Handlingerne kan være forskelligartede og foregå i forskellige rum. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Mobning handler ikke om såkaldte problembørn, men problemer i børnefællesskaber. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning kan forstås som en bevidst handling. Sortedamskolens antimobbestrategi berører det der foregår i skole/KKFO-tiden - ikke privat.

 

Overordnet forståelse af digital mobning

Begrebet digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier.

For at undgå digital mobning skal der opbygges trygge og tolerante fællesskaber uden for de sociale medier. Samtidig skal elevernes digitale dannelse styrkes, særligt ift. de etiske dilemmaer, de kan støde på, og på fornuftig færdsel i det digitale rum.

 

Overordnet forståelse af diskrimination

Diskrimination er negativ forskelsbehandling på grundlag af fordomme, rettet mod enkeltindivider eller grupper; oftest inden for områder som køn, race, etnicitet, alder, seksuel, religiøs orientering, påklædning og fremtoning samt fysisk og psykisk handicap. Diskrimination foregår både direkte og indirekte.

For at undgå diskrimination skal der opbygges trygge og tolerante fællesskaber, hvor der særligt er fokus på lige muligheder for alle, forskellighed og anerkendelse.

Målet med Sortedamskolens antimobbestrategi

Målet er, at skolen forebygger og reducerer mobning på skolen og i KKFO og samtidig øger elevernes generelle trivsel og mulighed for deltagelse i trygge læringsfællesskaber. Det gør skolen og KKFO’en ved at:

• Opbygge trygge og tolerante børnefælleskaber, hvor man ser hinanden og det at være forskellige som en styrke for fællesskabet og skolens læring.
• Tage fælles ansvar for, at alle oplever skolen som et trygt sted at være og hjælper hinanden til at blive en del af fællesskabet, så ingen oplever eller erfarer, at nogen bliver mobbet.
• Beskytte børn, der er udsatte og tage sig af de bagvedliggende problemer.
• Reducere omfanget af digital mobning og sørge for, at eleverne er trygge og ved, hvordan de skal agere på de digitale medier.

Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens værdiregelsæt og skolens øvrige målsætninger og politikker.

Målet med skolens og KKFO’ens antimobbestrategi er at styrke elevernes generelle trivsel.

 

Forældresamarbejde ift. skolens antimobbestrategi

Skolen og KKFO’en opfordrer til og forventer, at alle forældre er gode rollemodeller og taler positivt om klassens elever, forældre, lærere og pædagoger.

Skolen og KKFO’en opfordrer til og forventer, at alle forældre støtter op om klassens trivsel ved at deltage i forældremøder, temamøder og andre fælles tiltag i klassen.

Skolen og KKFO’en er opmærksom på, at forældresamarbejdet er særlig vigtigt for at imødegå digital mobning, da denne form for mobning også kan foregå efter skoletid. Samarbejdet på tværs af hjem, skole og institution får derfor stor betydning. Skolen opfordrer forældrene til at vise interesse for og følge med i børnenes adfærd på de digitale medier og griber ind over for uhensigtsmæssig adfærd.

Skolen og KKFO’en opfordrer til og forventer, at skolebestyrelsen spiller en aktiv rolle i arbejdet med trivslen på skolen.

 

Forebyggelse af mobning og diskrimination

	Sådan forebygger skolen mobning og diskrimination	Deltagere	Ansvarlig	Tidsplan
Gennem undervisning	Alle klassetrin gennemfører mindst en gang om året en trivselsundersøgelse på klassetrivsel.dk og gennemgår efterfølgende resultatet med skolens RC-team I indskolingen arbejdes der ugentlig med fri fra mobberi i UUV.   Der arbejdes med klassemøde på alle klassetrin med særligt fokus på forebyggelse af mobning og diskrimination. Klassemødet er en formaliseret samtaleform der styrker klassens fælles trivsel.   Personalet er opmærksomme på deres sprog, og hvordan de snakker til hinanden, til forældrene, til eleverne og om eleverne.	0.-9.kl       0.-3.kl     Alle klassetrin	Klasselærere og LKT             Lærere og pædagoger           Lærere og pædagoger	Mindst én gang om året           Løbende
I frikvarterer	Skolen har fokus på, at alle elever har gode frikvarterer, og at de mindre elever altid har nogen af lege med, fx med hjælp fra de større elever igennem periodevis legepatruljer/venskabsklasser. Udover er der hjerterum til de elever, der har behov for at trække sig tilbage i frikvartererne.   Skolen har synlige og tilstedeværende gårdvagter/tilsyn, så eleverne oplever sig trygge i frikvartererne og kan få hjælp til situationer, der kalder på hjælp fra voksne.	0.- 3.kl       0.kl – 6.kl	Lærere og pædagoger             Lærere	Hele året             Hele året
Samarbejde ml. skole og fritidsinstitution/dagtilbud	Der er en tæt kontakt mellem skole og fritidsinstitutionen om trivselsmæssige udfordringer og samarbejde om løsninger. Der kommunikeres om elevernes trivsel på skolen og i fritidshjemmet. Samarbejde skolen med Klubben indhentes samtykkeerklæring fra forældrene.   Der samarbejdes på tværs af faggrupper om, at: Skabe et solidt fundament af fællesskab i og på tværs af klasser, så børnene møder hinanden med et åbent sind. Der er fokus på at løse op for udfordringer, der opstår i samspil mellem børn og mellem børn og voksne.	0.kl – 6.kl	Lærere og pædagoger	Hele året
Eleverne	Tante/onkel-ordning.	0.-3.kl	0.-3.kl. team	Opstart i starten af året
Samarbejde med forældre	Lærere og pædagoger samarbejder tæt med klassens forældre for at hurtigt at kunne agere på bekymringer		Lærere og pædagoger	Hele året
Særlige arrangementer	Konflikthåndteringskursus for 5.kl.   At alle klasser på mellemtrinnet i løbet af året har en obligatorisk dag, hvor der arbejdes med skolens trivselsplan, herunder antimobbestategien.	5.kl         Mellemtrinnet	5.kl team       Trivselsudvalget	En gang om året       En gang om året
Forebyggelse af digital mobning	Eleverne i indskolingen arbejder med digital dannelse i materialet fra ’fri for mobberi’.  Eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen arbejder med materialet fra Red barnets digitale platform om digital dannelse.   I Uge 6 skal eleverne arbejde med materiale omkring digital dannelse. Sikker chat (Red barnet) & Sex & samfund (uge 6)   Mellemtrinnets trivselsdag sætter fokus på mobning, sprogbrug og digital dannelse   En Teenager i Familien. Oplæg og debat om f.eks. alkohol, sociale medier og flertalsmisforståelser. Enten henvendt til forældregruppe, til klassen eller til både og.	0.- 9.kl           0.-8.kl       4.-6.kl     6.kl el. 7.k	Lærere, pædagoger. LKT og inklusionsvejleder       Lærere, pædagoger. LKT og inklusionsvejleder   Trivselsudvalg(lærere) & AKT/INKL   Forældregruppe, KL/HL & SSP Lærere, pædagoger. AKT/INKL.	Løbende         En uge om året i uge seks i fem dobbeltlektioner   En dag om året     Et arrangement om året

 

Sortedamskolen

• Vil have fokus på læring med afsæt i anerkendelse og respekt i skolens forskellige læringsmiljøer.
• Vil lytte til den enkelte elevs oplevelse og er opmærksomme på forskellige børns måder og muligheder for at ytre sig.
• Har regler for, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og reglerne er synlige og kendte i klassen, på årgangen og på skolen.
• Kommunikerer tydeligt og jævnligt til børn og forældre om klassens trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældre i fælles alliance for at styrke klassernes trivsel.
• Sørger for at have viden om forskning, værktøjer og erfaringer mv. om antimobning både hos personale, ledelse og i skolens ressourcecenter ved bl.a.:

• Skolens AKT-vejleder og inklusionsvejleder, som er organisatorisk forankret i skolens ressourcecenter, holder sig løbende opdateret om ny viden om arbejdet med antimobbestrategi f.eks. med inspiration fra ”Fri fra mobberi”, Destination Trivsel fra Sex og samfund” og ”Børns Vilkår”. Ligeledes sørger de for at relevant viden og sparring vedrørende skolens antimobbestrategi videregives til ledelse og personale f.eks. ved at deltage i årgangsteammøder.
• Skolens SSP-lærer koordinerer de forebyggende tilbud det lokale SSP-udvalg faciliterer.  

 

Håndtering af mobning og diskrimination

Tiltag skal ikke rettes mod enkeltindivider, men skal rettes mod den destruktive kultur i gruppen/klassen/skolen. Håndtering af mobning kan ske via tre trin:

1. En analyse af problemet forud for valg af håndteringsstrategi.

2. Planlægning af tiltag, herunder med fokus på, om man risikerer at udsætte allerede udsatte elever yderligere.

3. Evaluering og opfølgning – hold øje med hvad det er, skolen gør. Der findes ingen ”quick fix”- løsninger på mobning.

 Skolen skelner mellem initiativer, der er kortvarige og som har karakter af ”brandslukning”, og initiativer, der imødegår det bagvedliggende problem bag det konkrete tilfælde af mobning. Begge dele er nødvendige.

Med det samme henvendelsen har fundet sted orienteres afdelingsleder. Hvis elever i indskolingen er involveret, orienteres lederen fra KKFO´en også samt det øvrige team via antimobbehandleplanen og mail.

Så fremt der skal arbejdes videre med bekymringen, skal en handleplan udarbejdes inden 10 dage.

 

Fase 1

• Bliver man gjort opmærksom på hændelser, der tenderer til mobning, diskrimination og/eller dårlig trivsel, rettes der henvendelse til elevens klasselærer
• Når KL/HO har modtaget henvendelsen, informeres afdelingslederen med det samme via antimobbehandleplanen - findes på O365 – generelt-RC

• Klasselæreren orienterer og drøfter situationen hurtigst muligt med teamet, der er tilknyttet klassen.
• På baggrund af inputs fra elev, forældre og elevens lærere vurderer KL/HO om og hvordan, der skal arbejdes videre med bekymringen. Med sparring fra teamet reflekterer KL/HO over mulige tiltag til at imødekomme bekymringen.
• Dernæst træffer teamet beslutning om, hvordan problemet skal behandles med fokus på følgende:
  • Forældre inddrages så der kan etableres et konstruktivt samarbejde om den særlige problematik
  • Hvis de berørte elever går i 0.-3. klasse, inddrages relevant personale fra KKFO med henblik på samarbejde om den særlige problematik
  • Der kan rettes henvendelse til LKT-vejleder og/eller inklusionsvejleder med henblik på sparring omkring en særlig tematik eller indgribende hjælp i forhold til den eller de involverede elever og forældre

• De aftalte indsatser skriftliggøres vha. antimobbehandleplanen og ligges i elevens mappe på Aula
• Herefter formidleshandleplanen til forældre, klasseteamet og afdelingslederen, så alle relevante parter er bekendte med initiativer af indgribende og støttende karakter samt opgavefordeling, arbejdsmål m.m. samt tidspunkt for opfølgning.
•  Team og forældre følger i fællesskab op på, hvorvidt de aftalte indsatser har løst den særlige problematik vedrørende mobning.

• Klasselærere er tovholder i fase 1

 

Fase 2

Hvis problemet ikke bliver løst af den iværksatte handlingsplan, følges den op med tiltag som:

• Klasselærere indkalder de parter, der kan hjælpe med at imødekomme bekymringen, til et møde hvor skolens afdelingsleder, LKT-vejleder/inklusionsvejleder, klasselærere deltager. Formålet er evaluering af aftalerne i fase 1 og iværksættelse af nye aftaler.   Inddragelse af kontaktforældre.
• Klasselærere tager sagen op på teammøde og får inputs fra teamet om status på sagen
• Lærerteamet holder afdelingslederen og forældrene orienteret om udviklingen i indsatsen
• De aftalte indsatser skriftliggøres vha. handleplanen og formidles til forældre, klasseteamet og afdelingslederen så alle relevante parter er bekendte med initiativer af indgribende og støttende karakter samt opgavefordeling, arbejdsmål m.m. samt tidspunkt for opfølgning. Team og forældre følger i fællesskab op på, hvorvidt de aftalte indsatser har løst den særlige problematik vedrørende mobning eller diskrimination.
• Klasselærere er tovholder i fase 2

 

Fase 3

Ved vedvarende mobning eller diskrimination, hvor den gennemførte handleplan med tiltag ikke har medført de ønskede og nødvendige resultater:

• Skoleledelsen overtager koordineringen og ledelsen af indsatsen mod mobningen eller diskrimination.
• Sagen tages op på det ugentlige handleplansmøde hvor den tværfaglige support er repræsenteret.
• Ledelse, team og forældre følger i fællesskab op på, hvorvidt de aftalte indsatser har løst den særlige problematik vedrørende mobning eller diskrimination.
• Afdelingslederen er tovholder i fase 3

Forankring

• Der er fokus på antimobbestrategien på årgangsteammøder
• Årgangsteammøder arbejder både forebyggende, foregribende og indgribende for at opretholde det gode fællesskab i klassen.
• Skolebestyrelsen og skolens ledelse har fokus på antimobbestrategien.
• Alle skolens elever gennemfører hvert år den lokale klassetrivselsundersøgelse og den nationale trivselsundersøgelse.
• Skolens antimobbestrategi gennemgås mindst én gang årligt på et fælles personalemøde. (forankring)
• Skolens Antimobbestrategi revideres én gang om året på et afdelingsmøde og KKFO’en personalemøde samt præsenteret på et skolebestyrelsesmøde.

 

Klageadgang

Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skolelederens afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning eller diskrimination. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis der bliver reageret utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af f.eks. mobning eller diskrimination. Der klages først til en central indgang for klager i forvaltningen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.