Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indskrivning til børnehaveklassen

Principper for indskrivning i børnehaveklassen

Formål
Vi ønsker at danne klasser, der er så velfungerende som muligt og giver den bedst mulig forudsætning for læring og trivsel. Vi ønsker en bredt sammensat børnegruppe på skolen og mener det formål fremmes ved, at forældre så vidt muligt har et valg hvad angår Fritidsinstitutionens matrikler og børnehaveklasseleder. Valgmulighederne øger chancen for at flere i vores distrikt vælger distriktsskolen.

Principper
Sortedamskolen og Fritidsinstitutionen ved Sortedamskolen repræsentanter deltager i det tværinstitutionelle indskrivningsteam og med udgangspunkt i overleveringerne fra børnehaverne fordeles der således:
• En klasse splittes ikke mellem to matrikler
• En nogenlunde ligelig fordeling af køn
• En nogenlunde ligelig fordeling af børn med særlige behov
• Nogenlunde lige store klasser.
• Så vidt muligt opfyldelse af forældrenes ønsker om matrikel på fritidsinstitutionen Her gælder blandt andet, at hvis et barn entydigt ønskes på samme matrikel som en ældre søskende allerede går på, tages der hensyn til dette.
• Børnehaveklassedannelsen er aldrig mere endelig, end at den kan ændres, hvis balancen mellem klasserne på årgangen viser sig at være skæv. Klassedannelsesprocessen evalueres inden efterårsferien.
• Ved indskrivning til børnehaveklasser i nov. orienterer skolelederen forældrene om principperne for klassedannelse.

Skolens leder kan, såfremt der er særlige pædagogiske og sociale hensyn at tage til det enkelte barn, fravige ovenstående principper.

Vedtaget ved skolebestyrelsesmøde d. 25.10.18