Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

En typisk dag

Når børnene får fri fra skole, bliver de mindste børn hentet af en pædagog, mens de største selv går fra skole til fritidshjemmet. Børnene mødes af de voksne, når de kommer ind ad døren på institutionen. De krydser sig ind, og dagens tilbud bliver præsenteret på en opslagstavle. Her vil børnene få mulighed for værkstedsarbejde, fysiske aktiviteter inde/ude, højtlæsning, hulebygning, bordtennis og meget andet.

Børnene kan så selv tage stilling til, hvad de vi foretage sig i løbet af dagen og begynder så en dag fyldt med venner og aktiviteter. Næsten alle dage tilbyder vi varieret voksenplanlagte aktiviteter, men børnene har også mulighed for at udforske egne legemuligheder og interesser. Nogle dage vil der være fællesaktiviteter, som bagning, aktivitetsbånd eller tur ud af huset for nogle få eller alle.

Vi tilbyder børnene et lille mellemmåltid midt på dagen - herefter genoptager børnene deres aktiviteter, lege og spil.