Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Årsberetning 2016

Årsberetning for 2016

Årsberetningen fra skolebestyrelsen omhandler de emner, som skolebestyrelsen har arbejdet med i kalenderåret 2016.

Bestyrelsessammensætningen ser således ud:

Forældrerepræsentanter:     

Indtil sommerferien                                               
Formand
Charlotte Høffding Larsen / Mette Jonstrup

Næstformand Mette Jonstrup / Mariam Mimi Issa
Anders Høgsbro Madsen
Sheku Amadu Jalloh 
Rikke Agergaard
Jeanet Michelsen
Fie Isager er trådt til i stedet for Charlotte
Signe Ertner er trådt til i stedet for Jeanet

Efter sommerferien                                               
Formand
Mette Jonstrup

Næstformand Sheku Amadu Jalloh
Anders Høgsbro Madsen
David Milo Davidson
Fie Isager
Maj-Brith Hougaard Svenningsen
Signe Ertner

Elevrepræsentanter:                                            

Indtil sommerferien                                              
Marius Gravlund Laursen

Kristine Hagstén Staal Borch

Efter sommerferien                                               
Marius Gravlund Laursen

Mads Emil Svensson

Medarbejderrepræsentanter:                          

Indtil sommerferien                                              
Thomas Vergo                                                                                                                                                                             
Nikolaj Serup Hald

Efter sommerferien                                               
Thomas Vergo

Anne Sofie Gade Moll

Målsætning for Sortedamskolen

Som opfølgning på ambitionsdrøftelser i 2015 besluttede skolebestyrelsen sig i begyndelsen af 2016 for en målsætning for Sortedamskolen.

Målsætningen sætter barren for et ambitiøst arbejde i forhold til trivsel og ro, faglighed samt almen dannelse. Målsætningen skal bruges som en trædesten for skolebestyrelsen fremtidige arbejde og spille sammen med skolens øvrige indsatser.

Dokumentet ligger tilgængeligt på skolens hjemmeside.

Udsmykning på Gammel Dammen

I forbindelse med udskolingsdynamoen, der blev afrundet efter 5 år på Sortedamskolen, satte skolebestyrelsen punktum ved at beslutte et udsmykningsprojekt af trappearealet på Sortedamskolens afdeling for mellemtrin og udskoling.

Udsmykningen blev udført af arkitektfirmaet Arkilab, der har samarbejde med udskolingen i flere år. Arkilab havde forberedt udsmykningen med elevråd og valghold i udskolingen.

Valg til skolebestyrelsen

Året var også valgår for skolebestyrelsen, da skolen har forskudte valg til bestyrelsen. Der var stor interesse for valget. Der var ikke kampvalg, men der var flere kandidater til valget, end der var behov for.

Den nye bestyrelse valgt efter sommerferien at afholde otte årlige møder frem for elleve, der havde været praksis tidligere.

Møder med forældrene

Skolebestyrelsen inviterede til foredrag for alle forældre og medarbejdere. Forsker i digital mobning på DPU, Jette Kofoed satte gang i debatten og tvistede vores holdninger og indsigt i forhold til børns og unges brug af digitale medier.

Skolebestyrelsen beklager, at der ikke er gennemført årligt møde, hvor forældrene bliver indkaldt til drøftelse af skolens virksomhed og behandling af årsberetningen.

Mobiltelefonfriskole

Foredraget af Jette Kofoed inspirerede til holdninger om elevernes brug af mobiltelefoner i skoletiden. Efter sommerferien blev det besluttet, at Sortedamskolen skal være en mobilfriskole. Med udgangen af skoleåret vurderes om og hvordan det skal fortsætte.

Eleverne i udskolingen tog afstand til beslutningen, dette bevirkede, at skolebestyrelsen lempede på reglerne for at imødekomme elevernes krav.

Nye/ændrede principper vedtaget i år:

(Principperne kan læses i deres fulde længde på skolens hjemmeside):

 

  1. Principper for hærværksbarometeret (udgår)
  2. Principper for skolehjemsamarbejdet
  3. Principper for mobiltelefonfriskole
  4. Skolebestyrelsens målsætning

Økonomi 2016

Regnskabet for 2016 er afsluttet og er endt i balance.

Skolebestyrelsen har gennem året fulgt økonomien tæt gennem økonomiudvalget og løbende opfølgning på skolebestyrelsesmøderne.

Udvalg i skolebestyrelsen (2016)

  • Økonomi
  • Ansættelser
  • Kontakt- og trivselsforældre
  • Skolegårde
  • Årligt møde for forældre
  • Mobilfri skole
  • Forståelse for kreativiteten på skolen ”FOKS”
  • Plan og realisering af gavlmaleri

Deltagelse i høringer (2016)

Skolebestyrelsen har ikke besvaret høringer i 2016

Udover beretningen opfordrer vi til at følge skolebestyrelsens arbejde via indkaldelser og referater fra møderne. Begge dele findes på skolens hjemmeside.

Vedtaget ved skolebestyrelsesmøde 30.01.17

Mindretalsudtalelse afgivet af Anders:

Ud over det ene møde med Jette Kofoed har der ikke været inviteret til møder med kontaktforældrene, så Skolebestyrelsen har ikke overholdt sin del af princippet om kontakt- og trivselsforældre. Skolebestyrelsen har heller ikke overholdt Folkeskolelovens krav om, en gang om året at invitere forældrene til et møde til drøftelse af skolens virksomhed. Jeg mener at det er ekstra problematisk fordi Skolebestyrelsen heller ikke inviterede i 2015. Jeg har adskillige gange mindet om det.

Da et flertal i den nye skolebestyrelse i august 2016 valgte at nedsætte antallet af årlige skolebestyrelsesmøder fra 11 til 8, var det bl.a. med det argument, at der så var mere tid til udvalgsarbejde. Alligevel har der siden da været meget mindre udvalgsarbejde end gennemsnitligt for perioden 2011-2015.

Nedsættelsen skete på trods af, at vi har meget udestående arbejde. Bl.a. har vi siden december 2015 haft et punkt på to-do-listen, der handler om at lave en IT-indkøbspolitik, for bedre at udnytte de penge, som vi bruger på IT hvert år. Stadig her i januar 2017 har vi ikke nået at færdigbehandle politikken, da den kun har fået afsat 20 minutter på et skolebestyrelsesmøde. Den gang tegnede det til et klart flertal for politikken. IT-indkøbspolitikken ville betyde at vi for de samme penge ville kunne købe flere computere. Det vil være computere der er bedre egnet til skolebrug.